Rytterprofil

Troels Rønning Vinther
Født: 24.02.1987
Alder: 22 år
vægt:

 
 
Sportslig ansvarlig : Michael Skelde
Sportsdirektør : Jimmi Madsen
Sportsdirektør:  Knud Sørensen
Sportsdirektør : Erik Skelde
Team Manager : Christa Skelde
 
 
Glud & Marstrand - LRØ Rådgivning
Erhvervsbyvej 11
8700  Horsens
+45 3013 6325   / +45 3013 6326
CVR: 2068 9277
Bank: 7733 - 1313930
 
 
 
 

Team Glud og Marstrand - LRØ Rådgivning – Danmarks førende talenthold anno 2010

 

Team Glud & Marstrand - LRØ Rådgivning er mere end blot et professionelt cykelhold, der satser på at bibeholde positionen som dansk cykelsports førende talentfabrik. Vi lægger samtidig stor vægt på at holde fast i vores værdigrundlag:

AT UDVIKLE DET HELE MENNESKE

Vi ser de menneskelige udviklingsaspekter som en integreret del af de cykelmæssige. Derfor skal vejen mod en karriere som professionel cykelrytter ikke kun bestå af sportslige- men også af personlige udviklingselementer. Vores ryttere skal ikke blot kunne cykle stærkt, men også udvise og udvikle loyalitet, empati, team-ånd og fællesskabsfølelse.  

 Vi modtager meget ros fra eksempelvis Team Saxo Bank, der er yderst tilfredse med de ryttere, de gennem tiden har overtaget fra vores hold. Disse betegnes som meget disciplinerede, ”velopdragne” og behagelige samarbejdspartnere.

 Mellemmenneskelige evner samt almen dannelse og pli er altså nogle af de kerneværdier, vi lægger stor vægt på!

 

Hvorfor vælger de unge talenter Glud og Marstrand - LRØ Rådgivning?

 

Men først og fremmest er Glud & Marstrand - LRØ Rådgivning en dynamisk talentfabrik, som har været et af de mest dominerende hold i dansk elitecykling siden år 2000, hvor vi fik international UCI-licens.

Vi er samtidig blevet et internationalt eftertragtet talenthold, hvilket blandt andet utallige ansøgninger fra udenlandske hold og ryttere har vist i 2009. I sæsonen har vi da også haft ryttere på holdet fra så forskellige kontinenter som Afrika og Amerika.

Men også på de hjemlige himmelstrøg et vi populære blandt de unge ryttere. Vi tror på, at denne popularitet blandt andet skyldes det faktum, at vi ikke har en kaptajn på holdet, der skal køres for hver gang. Vores filosofi er den, at rytteren med de bedste ben på dagen, er rytteren vi alle kører for i det pågældende løb. Vi giver derved alle lige muligheder for at opnå succes, så ingen føler, at de efter sæsonen sidder tilbage med et uudnyttet potentiale.

 For Team Glud og Marstrand er en succesfuld sæson derfor én, hvor det størst mulige antal ryttere har udviklet sig og haft succes!   

Og mange personlige succeser og internationale cykelkarrierer er da også grundlagt hos os. Det er Bekim Christensen, Bjarke Nielsen, Michael Skelde, Kasper Klostergaard, Troels Vinther, André Steensen og Lasse Bøchmann alle gode eksempler på.

Vi har kort sagt vist, at vi er holdet, der kan give unge talenter de bedste udviklingsmuligheder og det bedste afsæt til en professionel karriere!

 

Hvordan skaber vi sammen resultater?

 

Vi er overbeviste om, at de bedste forudsætninger for at skabe resultater ligger i tilstedeværelsen af et unikt sammenhold.

Derfor prioriterer vi meget højt, at der skabes enighed og fælles front når det gælder formuleringen af holdes værdier og målsætninger.

Forud for hver sæson samles vi derfor til en koncentreret snak om netop værdier og mål. Det er vigtig for os, at disse formuleres med rytternes kraftige fingeraftryk, så den efterfølgende identifikation med – og tagen ansvar for – målene og værdierne er størst mulig.  

På holdets seneste samling bad vi, efter oplæg fra en ekstern coach om ”Mål- og værdisætning”, rytterne lave deres egne udkast i grupper sammensat på tværs af ledere, ryttere og frivillige hjælpere.

Nedenstående er (i vilkårlig rækkefølge) en sammenfatning af de værdier, der blev bagt på banen:

                           Anerkendelse

                           Tale ordentligt til hinanden

                           Respekt for andre på og omkring holdet

                           Stærk leder – demokratisk type

                           Styr på tingene – orden – klar organisation

                           Sammenhold - kammeratskab

                           Sjov

                           Ansvarlighed

                           Ærlighed – Åbenhed

                           Kommunikation

                           Positivitet

                           Konstruktiv kritik

                           Taknemmelighed

                           Tålmodighed

                           Disciplin

                           Opmuntring – motivation

Disse værdier er efterfølgende sammenskrevet i et ”Værdisæt”, som holdet har arbejdet omkring, og som den enkelte rytter har haft personligt medansvar for efterlevelsen af. (se artikel nedenfor)

 

Rutineret organisation og klar filosofi

 

 Når rytterne er på cyklerne, er det med en af landets dygtigste sportsdirektører i kortegen bagved. Michael Skelde, som selv er tidligere Pro-Tour-rytter, har gang på gang vist, at det med den rette taktik og ”læsning af løbet” er muligt at komme helt til tops, selvom man af omgivet af langt stærkere konkurrenter.

Vi får ofte det maksimale ud af situationen, fordi det er en så indgroet holdning hos vores ryttere, at vi kører som et kollektiv, og at det er alle på holdet der vinder, når én af os er først over målstregen.  På den måde har vi altid formået at udvikle talentmassen optimalt og få de bedste frem i vores ryttere.

Vores fokus på ”det hele menneske” gør samtidig, at vi kraftigt opfordrer vores ryttere til løbende at uddanne sig, eller udvikle sig i sit arbejde/erhverv, så cyklingen ikke bliver altoverskyggende og hæmmende for en solid fremtid på arbejdsmarkedet, når cyklen engang sættes i stald.

Vi tror på, at dette bredere fokus gør vores ryttere til mere modne og velovervejede personer, som kender til sammenhold og kollektive præstationer den dag, hvor det bliver nødvendig udenfor cykelarenaen. Og vi tror også på, at dette fokus gør os til bedre cykelryttere nu og her, hvilket vores mange flotte resultater også vidner om!

Vi vil derfor også fortsat arbejde intenst med det sociale fællesskab på holdet anno 2010.

Tiden på Team Glud og Martsrand - LRØ Rådgivning skal udgøre en dannelsesrejse, hvor den enkelte rytter udvikles såvel menneskeligt som sportsligt! 

 

Hvad er vores målsætning i 2010?

 

År 2010 kan meget vel gå hen og blive den foreløbig bedste sæson i holdets historie. På papiret har vi aldrig haft et stærkere hold, og heller aldrig en stærkere organisation.

Derfor har vi også store forventninger til os selv. Vi skal være markant fremtrædende i de større danske cykelløb, og hyppige gæster på podiet såvel her, som i udvalgte udenlandske enkeltdag- og etapeløb.

Årets højdepunkt vil igen blive Post Danmark Rundt, men denne gang med et andet udgangspunkt. Vi skal ikke kun sidde med i mange af de solide udbrud men også køre med om etapesejre og ikke mindst det samlede klassement.

Vi skal med andre ord være det mest vindende og markante danske hold efter Team Saxo Bank!

 

Artikel fra Horsens folkeblad lørdag d. 3. Oktober 2009:

 Coach fik sat værdier på cykelhold

Gruppearbejde med bløde værdier på menuen for cykelryttere

En smule langhåret, og måske ikke ligefrem hofretten for en flok cykelryttere, der er vant til hierarki og kæft, trit og retning.

Alligevel var manager for cykelholdet, Christa Skelde, ude på at få sat lidt ekstra kolorit på holdet, og fik derfor sat coach Mette Nielsen til at tage en tur med cykelholdet, hvor det ikke handlede om at få kilometer i benene, men om at blive enige om, hvordan man har det med hinanden på holdet.

- Vi stod på det tidspunkt med et nyt hold. Og vi ville gerne, at det kom til at fungere homogent. Faktisk var vi meget afhængige af det, fordi vi jo ikke er et cykelhold med ret mange penge, fortæller hun.

Mette Nielsen skulle derfor nå frem til nogle af de fælles punkter, hvor holdet kunne stå sammen og hvor der var basis for at forankre det gode samarbejde.

- For tit er det jo sådan, at man går og har nogle forventninger til sig selv, fordi man tror andre har de forventninger. Men ved at sætte sig sammen får man jo afstemt forventningerne, så man ved, hvad der skal gøres, siger Mette Nielsen,

Selve værdisnakken foregik som et gruppearbejde, hvor der blev taget livtag med de drømme og forventninger, som alle på og omkring cykelholdet havde. Det hele blev skrevet ned på A3-ark, og herefter var det Christa Skelde, der ret hurtigt kunne se, at der faktisk var overvejende enighed på holdet.

- Det handlede om tillid og om respekt. Det var lige fra vores ældre rutinerede ryttere og til de unge nye. Og det som var det gode ved processen var jo, at det var rytterne selv, der formulerede værdier, og altså ikke mig, der sagde, hvordan det skulle være hos os, siger hun.

Men værdierne skulle vise sig at være langtidsholdbare. For faktisk var det kaptajnen, Michael Berling, der nogle måneder senere indførte værdierne som en del af holdets disciplin.

- Han indførte en bødekasse, hvor dem som ikke levede op til værdierne, skulle skyde i kassen, siger Christa Skelde.

Imidlertid var det især nu, at værdierne for alvor kommer til deres ret. For her bliver pengene i bødekassen brugt til at invitere alle frivillige hjælpere med ud at spise. som tak for det store arbejde, der er blevet ydet

- Det var jo netop tillid og respekt, der blev vist. For mig at se, så viser det, at snakken om værdier faktisk har betydet noget. At det faktisk bliver efterlevet, siger hun.

 


































































































































































 
Glud & Marstrand - LRØ Rådgivning

Design and hosting by IT-Gaarden